Slagteren fra Panzano

Lige midt i det verdenskendte Chianti Classico distrikt kun få kilometer fra Greve in Chianti ligger den lille middelalderby Panzano. Og lige midt i Panzano finder du slagterbutikken Antica Marcelleria Cecchini og her styrer Dario Cecchini, han er ganske enkelt alle slagteres konge og det ved han godt selv – på den fede måde altså….
Dario har gjort det til en religion at opdrætte og forædle oksekød af chianina racen – og det er en gudespise. Vi prøvede det selv i hans lille grillrestaurant der ligger ovenover slagterbutikken. Her blev vi præsenteret for en menu der kan slå benene væk under selv den mest garvede kødspiser. Den kommer her, og det er altså ikke en menu man skal vælge ud fra, man får det hele…
…Og den får ikke for lidt med den store slagterdirigentstok. Det er som at overvære en Opera på højeste dramaniveau, når Dario med en kæmpe Costata alla Fiorentina i hver hånd præsenterer de øvrige medvirkende og derefter brøler “TO BEEF OR NOT TO BEEF” så flere af gæsterne enten jubler med eller søger skjul under det store fællesbord i frygt for hvad der ellers kan ske…
Og så er det ellers bare at få dækket sit proteinbegær, det bliver ganske enkelt ikke vildere, eller bedre, for det er højeste kvalitet der her.